Om Anne Line

Anne Line Richardt

Jeg er Anne Line og jeg elsker at hjælpe dig med at få overblik over mulighederne for barsel og økonomien under barsel.

Barselseksperten skabte jeg, så du kan få den hjælp, du har brug for, når du skal håndtere en barselsorlov. Det gælder uanset om du er forælder som skal til at lave din barselsplan, eller om du er selvstændig eller arbejdsgiver.

En væsentlig årsag til at Barselseksperten er her i dag er, at jeg utallige gange som rådgiver har tænkt:

"Hvorfor har jeg ikke kontakt til de her skønne mennesker, inden de får rodet sig ud i nogle trælse situationer som giver dem problemer?".

Kan min viden om barselsreglerne forhindre dig i at lave nogle dumme fejl, som kan koste dig tusindvis af mistede kroner, så er jeg rigtig glad!

Derfor er du her

Du er landet her hos Barselseksperten.dk, fordi du er i gang med at undersøge forskellige ting i forhold til barsel. 

Måske er du forvirret over barselsreglerne, eller er i tvivl om hvordan du skal håndtere det med barsel.

Du er bestemt ikke den første - og langt fra den sidste, som har brug for at lære mere om barsel - og tro mig, når jeg siger:

"Du ikke er den eneste som har følelsen af, at det med barsel kan være svært at finde hoved og hale i".


Derfor kan jeg hjælpe dig

Med en baggrund som rådgiver og sagsbehandler indenfor barselsområdet ved 2 offentlige myndigheder (Udbetaling Danmark og Aalborg Kommune) kender jeg "systemet" indefra, og den viden får du stor glæde af, når du investerer i min hjælp.

Jeg har indgående kendskab til barselslovgivningen og har siden 2007 vejledt tusindvis af arbejdsgivereselvstændige og forældre med barselsrelaterede spørgsmål.

Jeg har lavet al sagsbehandling efter barselsloven og har derfor været omkring langt de fleste situationer og spørgsmål der typisk opstår, når en medarbejder, selvstændig eller forælder skal på barsel.

Mine mange år som rådgiver og sagsbehandler har givet mig en stor praksiserfaring og lovgivningen er ikke bare teori for mig.

Og så er jeg stolt af at være en dedikeret "barselsnørd" og jeg hygger mig helt enormt med at læse lovgivningen.


Udbetaling Danmark og Aalborg Kommune 

Jeg startede min barsels-karriere som rådgiver ved Aalborg Kommune i 2007 og fulgte med til Udbetaling Danmark i slutningen af 2012 da myndigheds ansvaret overgik fra kommunerne til Udbetaling Danmark.


Som rådgiver har jeg:

  • Beskæftiget mig med alt, hvad der har med barselslovgivning og sagsbehandling at gøre (og elsker det)
  • Vejledt i hvor meget barsel forældre kan holde (der er 4 forskellige orlovstyper)
  • Vejledt i hvordan orloven kan sammensættes og deles mellem forældrene (og der er mange muligheder)
  • Lavet beregninger af forskellige barsels-scenarier (fx ved delvis orlov og retsbaseret forlængelse
  • Vejledt om frister (det koster dyrt, hvis du ikke overholder dem)
  • Vejledt arbejdsgivere og selvstændige i hvordan fraværet indberettes i Nemrefusion (det er her, det hele starter)
  • Behandlet klagesager (husk nu 4 ugers fristen)
  • Undervist mine kolleger i barselslovgivningen ved opstarten af Udbetaling Danmark (jeg kan også undervise dig i det)
  • Været med til at forbedre breve, borger.dk og virk.dk i mit arbejde som metodetjekker ved Udbetaling Danmark (jeg giver stadig feedback til Udbetaling Danmark, hvis jeg lige falder over noget)


Lidt mere om Anne Line

  • Født i 1979 og opvokset i Aalborg
  • Bor i Hjørring med min mand og vores datter (født i 2004)
  • Er helt pjattet med vores dejlige katte - Sansa og Luna
  • Elsker at "nørde" med barselslovgivningen og hjælpe mine fantastiske kunder
  • Er en af eksperterne på www.min-barsel.dk
  • Nyder at være sammen med venner/familie og læse inspirerende bøger

Skriv til Anne Line

Har du spørgsmål til hvordan jeg kan hjælpe dig, så send din besked herunder.
Beskriv forholdsvis detaljeret hvad din situation er, og hvad du har brug for hjælp til. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Vær opmærksom på, at jeg ikke har mulighed for at give gratis rådgivning.

>